Selve begrebet og ordet “tysk” stammer fra det gammelhøjtyske theodisk,diutisk, der er afledt af det oldgermanske theoda “folk” i betydningen “talende folkesproget”, i modsætning til latin, der brugtes af gejstlige og lærde.
Navnet Tyskland blev helt frem til midten af 1800-tallet brugt udelukkende som begreb for det område af verden, hvor der taltes tysk og ikke om en nationalstat som sådan.
Det tysktalende område omfattede dengang også Østrig og nogle områder i Polen, Böhmen (Tjekkiet) og i det sydligste Sønderjylland. Da Tyskland blev samlet under preussisk ledelse i 1871 blev Tyskland en fast geografisk enhed. I Danmark brugte man før 1990 ofte navnet Tyskland om Vesttyskland, hvorimod den anden tyske stat kaldtes DDR eller Østtyskland.
